Handelsbetingelser og underretningspligt


Handelsbetingelser


Adgangskrav

Ved uddannelsesstart skal deltageren være fyldt 18 år. Al undervisningen foregår på dansk og det er derfor en forudsætning for deltagelse, at deltageren taler og forstår dansk.

Deltagelse på uddannelserne Bike, Yoga, Strong, Energy, Urban og Step forudsætter gennemførelse af uddannelsen Group Fundamentals. Merit for Group Fundamentals kan opnås, af i forvejen ansatte holdinstruktører i Fitness World.


Betaling

Efter tilmelding modtager du en betalingsanvisning. Betalingen skal være modtaget senest 7 dage efter tilmelding, ellers risikerer du at miste din plads på uddannelsen.  


Fortrydelsesret 

Ved tilmelding til en uddannelse har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dag du betalte for uddannelsen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den førstkommende hverdag. 
 
For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du rette skriftlig henvendelse til academy@dk.fitnessworld.com. Ved tvivl har du bevisbyrden for, at du har benyttet fortrydelsesretten. 
 
Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret efter uddannelsesstart, har Fitness World ret til at kræve forholdsmæssig betaling for undervisning og udleveret materiale. Dette gør sig gældende, uanset om du møder op til undervisningen eller ej.
 
Der gøres opmærksom på, at der uanset årsag ikke ydes refundering af betalte beløb ved afmelding senere end 14 dage efter datoen, du betalte for uddannelsen.


Fravær

Ved et maksimalt samlet fravær på 1 dag (7 timer) mistes retten til at gå til eksamen uanset årsag. Har du mistet retten til at gå til eksamen grundet et for højt fravær, er det kun muligt at blive berettiget til en ny eksamen, ved på ny at tilmelde sig, betale og gennemføre uddannelsen. 
 

Undervisning

Arbejdet som holdinstruktør er et håndværk. Derfor prioriteres praktiske øvelser og kun korte teoretiske oplæg. For at få det største udbytte af undervisningen anbefaler vi derfor, at du er i stand til at deltage aktivt i den praktiske undervisning. 
 
For at blive den bedst mulige instruktør, kan undervisningdagene ikke stå alene og du skal derfor forvente en anseelig mængde forberedelse, lektielæsning og øvelse af praktisk elementer i mellem undervisningsdagene.
 

Tilmelding

Ved tilmelding til et givent hold, er denne tilmelding bindende. Overflytning fra ét hold til ét andet er ikke muligt.
 
I tilfælde af akut sygdom, eller andre hændelser der umuliggør deltagelse på enkeltstående dage af uddannelsen, kan deltageren undtagelsesvis og imod betaling af et gebyr på kr. 750,-, deltage i undervisningen på et andet hold inden for samme uddannelsesperiode, hvis dette er muligt.
 

Eksamen

Eksamen uddannelsen Group Fundamentals består udelukkende af en teoretisk eksamen. Eksamen på uddannelserne Bike, Yoga, Strong, Energy, Urban og Step er to-delt og består af en teoretisk og en praktisk eksamen.
Den teoretiske eksamen består af multiple choice spørgsmål indenfor uddannelsens samlede pensum, samt pensum fra Group Fundamentals uddannelsen. Eksamen afvikles online og kræver derfor adgang til internettet via telefon, tablet, PC eller lignende. 
 
Til den praktiske eksamen fremviser eksaminanden elementer af en holdtime. Deltagerne på denne eksamensholdtime udgøres af uddannelsens øvrige deltagere, Fitness World's medlemmer m.m. 
 
Til hver af de to eksamener gives tre forsøg. Bestås eksamen ikke på et af disse tre forsøg, forudsætter yderligere eksamensforsøg at man tilmelder, betaler og gennemfører uddannelsen på ny. 
 
Teoretisk reeksamen er gratis, mens praktisk reeksamen koster kr. 500,- pr. reeksamen. Dato og tidspunkt for reeksamen fastsættes af Fitness World Group Fitness Academy og med minimum 2 ugers varsel. Til en praktisk reeksamen er det eksaminandens ansvar at finde minimum 5 deltagere, der kan fungere som figuranter til reeksamen. Såfremt en tilbudt reeksamen afvises af eksaminanden tæller dette som et eksamensforsøg. 
Udeblivelse fra en eksamen eller manglende aflevering af en eksamen, betragtes som en dumpet eksamen.
 
Fitness World Group Fitness Academy opbevarer ikke en kopi af uddannelsesdiplomer. Vi har derfor ikke mulighed for at udstede et nyt diplom, såfremt originalen bortkommer. Vi anbefaler derfor at du selv opbevarer en kopi af dit uddannelsesdiplom et sikkert sted.
 

Aflysning af hold

Ved for få tilmeldte aflyses uddannelsen. Dette meldes ud via mail seneste 7 dage før uddannelsesstart.
 
 

Underretningspligt

Underretning om indsamling af personoplysninger 

 
Vi giver dig denne besked for at orientere dig om, at vi indsamler og behandler en række oplysninger om dig i forbindelse med deltagelse i Fitness Worlds uddannelser (herunder auditionprocess, uddannelsesforløb og en evt. efterfølgende ansættelse). Fitness World A/S er dataansvarlig i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig fra dig selv. 
 
I det følgende finder du en uddybning i forhold til de oplysninger, vi skal give dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.
 

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Fitness World A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har indsamlet og behandler om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor. 
 
Fitness World A/S
Egegårdsvej 61
2610 Rødovre
CVR-nr.: 25652991
Mail: Legal@dk.fitnessworld.com
 

2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger 

Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med deltagelse i Fitness Worlds uddannelser (herunder auditionprocess, uddannelsesforløb og en evt. efterfølgende ansættelse).
 
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af: 
• Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og databeskyttelseslovens § 12, stk. 3, om samtykke til behandling af personoplysninger. 
• Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, om behandling, der er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
• Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, om udtrykkeligt samtykke til behandling af CPR-nummer.
 

3. Kategorier af personoplysninger

I forbindelse med deltagelse i Fitness Worlds uddannelser (herunder auditionprocess, uddannelsesforløb og en evt. efterfølgende ansættelse) kan vi behandle almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om dig vedrørende stamoplysninger (navn, køn, alder), kontaktoplysninger, CV, ansøgning, samt resultater fra en audition eller uddannelse.
 

4. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi kan i nogle situationer videregive eller overlade dine personoplysninger til databehandlere, uddannelsesinstitutioner og kommuner.
 
Ved nogle af Fitness Worlds uddannelser overgives informationer om dig til European Register of Exercise Professionals (EREPS) EREPS er selvstændig dataansvarlig og du orienteres om den eventuelle vidergivelse af informationer om dig ved uddannelsens start, hvis en videregivelse finder sted.
 

5. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine data i 6 månder ved afslag til audition eller uddannelse samt 6 måneder ved dumpet uddan-nelse. Ved bestået uddannelse opbevarer vi dine data i op til 10 år. Ved ansættelse overgår oplysningerne til medarbejderdata, som opbevares i 5 år efter ansættelsesforholdet ophør.
 

6. Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1. Du kan også trække dit samtykke tilbage ved at skrive til pta@dk.fitnessworld.com. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. Ved tilbagetrækning af samtykket ophører Fitness World A/S som udgangspunkt hurtigst muligt med at behandle dine personoplysninger, medmindre vi har et andet grundlag for at behandle personoplysningerne.
 

7. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 
 
• Ret til at se oplysninger (indsigtsret) - Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 
• Ret til berigtigelse (rettelse) - Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 
• Ret til sletning - I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 
• Ret til begrænsning af behandling - Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
• Ret til indsigelse - Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behand-ling af dine personoplysninger. 
• Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) - Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 
 
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. 
 

8. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.