Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

Bliv Energy instruktør

og tilbyd effektiv træning med den perfekte blanding af puls og styrke som garanterer sved på panden.

Energy instruktør

På Energy uddannelsen lærer du bl.a. korrekt teknik i klassiske styrke- og pulsøvelser, hensigtsmæssig timeopbygning samt hvordan du som holdinstruktør bidrager til, at deltagerne på dit hold går fra timen med sved på panden og en god træningsoplevelse.

I Fitness World kan du efter gennemført uddannelse varetage holdtyperne Puls Styrke, Puls Styrke Stationstræning, HIT, Ab Attack 25, Ass Attack 25 og Cardio Attack 25.

Din rejse starter her

For at kunne deltage på denne uddannelse skal du have gennemført den separate uddannelse ‘Group Fundamentals’.

På Group Fundamentals-uddannelsen er der fokus på de basale værktøjer, som alle instruktører skal have indsigt i, uanset hvilken holdtype du ønsker at undervise på.

På uddannelsen lærer du blandt andet om grundlæggende træningslære, musikforståelse, instruktionsvirkemidler, anatomi og fysiologi samt meget mere.


 
 
 

Pris

Som medlem i Fitness World får du 25% rabat på uddannelsen.

Medlem af Fitness World kr. 2.996,25

Ikke medlem af Fitness World kr. 3.995,00 

Ovenstående priser er inkl. uddannelsesmateriale.
 

Tilmelding

Vi gør opmærksom på, at en tilmelding kun er gældende til det specifikt tilmeldte hold og at en overflytning fra et hold til et andet, derfor ikke er muligt. 

København - Weekendophold - Opstart d. 10-10-20
Lørdag d. 10. oktober kl. 09.00-16.00
Søndag d. 11. oktober kl. 09.00-16.00

Lørdag d. 24. oktober kl. 09.00-16.00
Søndag d. 25. oktober kl. 09.00-16.00

Lørdag d. 7. november kl. 09.00-16.00 (eksamen)
Søndag d. 8. november kl. 09.00-16.00 (eksamen)

Uddannelseslokation:
Urban Gym, Nordre Fasanvej 218 6. sal, 2200 København N

Tilmeld dig her


OBS: Ved uddannelsesstart skal du have gennemført den separate uddannelse Group Fundamentals. Læs mere om Group Fundamentals her

Århus - Weekendophold - Opstart d. 14-11-20
Lørdag d. 14. november kl. 09.00-16.00
Søndag d. 15. november kl. 09.00-16.00

Lørdag d. 28. november kl. 09.00-16.00
Søndag d. 29. november kl. 09.00-16.00

Lørdag d. 12. december kl. 09.00-16.00 (eksamen)
Søndag d. 13. december kl. 09.00-16.00 (eksamen)

Uddannelseslokation:
Fitness World Jens Baggesens Vej 90, 8200 Aarhus N

Tilmeld dig her


OBS: Ved uddannelsesstart skal du have gennemført den separate uddannelse Group Fundamentals. Læs mere om Group Fundamentals her

Generelt om uddannelsen

Undervisningen 
Arbejdet som holdinstruktør er et håndværk. Derfor prioriteres praktiske øvelser og kun korte teoretiske oplæg. For at få det største udbytte af undervisningen anbefaler vi derfor, at du er i stand til at deltage aktivt i den praktiske undervisning.

For at blive den bedst mulige instruktør, kan undervisningdagene ikke stå alene og du skal derfor forvente en anseelig mængde forberedelse, lektielæsning og øvelse af praktisk elementer i mellem undervisningsdagene.
Adgangskrav
1) Forud for uddannelsesstart skal du have gennemført uddannelsen Group Fundamentals, hvor du lærer de grundlæggende værktøjer fælles for alle holdinstruktører på tværs af holdtyper. Læs mere om Group Fundamentals her


2) Ved uddannelsesstart skal du være fyldt 18 år.

3) Undervisningen foregår på dansk og det er derfor en forudsætning for deltagelse, at du taler og forstår dansk.

4) Forudgående kendskab til holdtypen er en forudsætning for at kunne bestå eksamen. Vi anbefaler praktisk erfaring svarende til 2 ugentlige holdtræninger i minimum 6 måneder.
Fravær
Ved et maksimalt samlet fravær på mere end 7 timer mistes retten til at gå til eksamen uanset årsag. Har du mistet retten til at gå til eksamen grundet et for højt fravær, er det kun muligt at blive berettiget til en ny eksamen, ved på ny at tilmelde sig, betale og gennemføre uddannelsen.
Eksamen
Eksamen på uddannelsen er to-delt og består af følgende:

- Teoretisk eksamen
- Praktisk eksamen

Den teoretiske eksamen består af multiple choice spørgsmål indenfor uddannelsens samlede pensum, samt pensum fra Group Fundamentals uddannelsen. Eksamen afvikles online og kræver derfor at deltageren selv har adgang til internettet via telefon, tablet, PC eller lignende.

Til den praktiske eksamen fremviser eksaminanden elementer af en holdtime. Deltagerne på denne eksamensholdtime udgøres af uddannelsens øvrige deltagere, Fitness World's medlemmer m.m.

Til hver af de to eksamener gives tre forsøg. Bestås eksamen ikke på et af disse tre forsøg, forudsætter yderligere eksamensforsøg at man tilmelder, betaler og gennemfører uddannelsen på ny.

Teoretisk reeksamen er gratis, mens praktisk reeksamen koster kr. 750,- pr. reeksamen. Dato og tidspunkt for reeksamen fastsættes af FW Academy og med minimum 2 ugers varsel. Til en praktisk reeksamen er det eksaminandens ansvar at finde minimum 5 deltagere, der kan fungere som figuranter til reeksamen. Såfremt en tilbudt reeksamen afvises af eksaminanden tæller dette som et eksamensforsøg.

Udeblivelse eller manglende gennemførelse af en eksamen betragtes som en dumpet eksamen.

OBS: FW Academy opbevarer ikke en kopi af uddannelsesdiplomer. Vi har derfor ikke mulighed for at udstede et nyt diplom, såfremt originalen bortkommer. Vi anbefaler derfor at du selv opbevarer en kopi af dit uddannelsesdiplom et sikkert sted.
Betaling
Efter tilmelding modtager du en betalingsanvisning. Betalingen skal være modtaget senest 7 dage efter tilmelding, ellers risikerer du at miste din plads på uddannelsen.
Fortrydelsesret
Ved tilmelding til en uddannelse har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dag du betalte for uddannelsen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den førstkommende hverdag.

For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du rette skriftlig henvendelse til academy@dk.fitnessworld.com. Ved tvivl har du bevisbyrden for, at du har benyttet fortrydelsesretten.

Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret efter uddannelsesstart, har Fitness World ret til at kræve forholdsmæssig betaling for undervisning og udleveret materiale. Dette gør sig gældende, uanset om du møder op til undervisningen eller ej.

Der gøres opmærksom på, at der uanset årsag ikke ydes refundering af betalte beløb ved afmelding senere end 14 dage efter datoen, du betalte for uddannelsen.

Jobmuligheder

Fitness World ansætter en stor del af deltagerne fra uddannelserne, men garanterer ikke ansættelse efterfølgende.

Du kan altid se vores ledige stillinger her.

Kontakt Fitness World Academy

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende uddannelserne, kan du rette henvendelse via mail til academy@dk.fitnessworld.com


 
 
 

HANDELSBETINGELSER & UNDERRETNINGSPLIGT