Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

Stærk med Søren

6 styrkeøvelser du kan lave helt uden udstyr

Med kombinationen af disse øvelser til styrketræning kommer du hele kroppen rundt og bliver udfordret på din styrke.

Tip: Udfør øvelserne i lavt tempo og kontrolleret, fremfor hurtigt.

Sådan gør du:

Øvelserne kombineres to og to. Du tager 12 gentagelser af øvelse 1, efterfulgt af 12 gentagelser af øvelse 2. Dette gentages 3 gange, hvorefter du går videre til øvelse 3 og 4.

3 sæt a 12 Pike press og 12 Indian squat
3 sæt a 12 Atomic sit ups og 12 Cross back lunges
3 sæt a 12 Hamstring walkout og 12 Side plank leg lift

01. Pike press

Indtag en ’pike-position’ med hænder og fødder placeret i gulvet og bagdelen op i vejret, så der er en 90 graders vinkel i hoften. Før hovedet ned mellem hænderne og lav et skulderpres i lige forlængelse af kroppen.

02. Indian squat

Placér fødderne i skulderbreddes afstand, hold brystet højt og ret ryg. Før det ene knæ i gulvet lige efterfulgt af det andet. Sørg for at du skiftevis starter på højre og venstre ben.

03. Atomic sit-up

Start liggende på ryggen med arme og ben i forlængelse af kroppen. Lav et træk med arme og ben ind mod midten, så du kommer op på bagdelen. Sørg for at hold arme og ben lige over jorden når du er ude i strakt position.

04. Crossback lunge

Placér fødder i hoftebreddes afstand, hold brystet høj og ryggen ret. Tag et skridt tilbage og kryds bagom, så du får bagerste knæ på ydersiden af forreste hæl. Skift mellem højre og venstre ben.

05. Hamstring walkout

Start liggende på ryggen, placér hælene så tæt på bagdelen som muligt og løft hoften op. Sæt evt. armene i gulvet for lidt ekstra hjælp. Stræk derefter det ene og det andet ben uden at lægge bagdelen i gulvet. Skift mellem om du starter med højre eller venstre ben.

06. Side plank leg lift

Start liggende i en sideplanke-position, med den ene albue i gulvet lige under skulderen og benene strakt med fødderne liggende ovenpå hinanden. Sørg for at have en lige linje ned gennem kroppen. Løft herefter det øverste ben op og sænk det kontrolleret.

Benytter du Chromecast eller AppleTV?

Oplever du problemer med at streame fra din Chromecast eller Apple TV over til din tv-skærm, så finder du også Holdtræning og Træningsprogrammer på vores YouTube kanal.

Oplev et udvalg af vores træningsprogrammer

Vi udvikler løbende træningsprogrammer, som har til formål at hjælpe dig til en altid effektiv og struktureret træning, hvad end den foregår i centret, i haven eller på stuegulvet.