Gå til hovedindhold
Søg

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

Mind & Body

Vores Body & Mind hold består hovedsagligt af yoga og pilates, hvor formålet er at styrke muskulaturen, øge udholdenhed og forbedre kredsløbet. Derudover får du også styrket din smidighed, balance og kropsbevidsthed. Læs mere om de forskellige hold her på siden. 

BodyFlow

Trænger du også til et pusterum i en travl hverdag? Så er det populære BodyFlow® koncept fra Les Mills lige noget for dig. Her kombinerer vi fysisk træning i et behageligt flow, med fokus på åndedrættet for at skabe ro. Vi benytter øvelser fra Yoga, Pilates og Tai Chi, for at skabe en alsidig træning. Du vil arbejde med din smidighed og holdning, samt dine core-muskler. OBS: Timen kan variere fra 55 min. til 65 min. alt afhængig af programmet.

Vælg BodyFlow

Flow Yoga 1

Flow Yoga 1 er en yogaform, hvor yogastillingerne kædes sammen i et flow. Timen består primært af stående stillinger, der har til formål at styrke muskulaturen, øge udholdenheden og forbedre kredsløbet. Timen er for alle.

Vælg Flow Yoga 1

Flow Yoga 2

Er du klar til at blive udfordret? Flow Yoga 2 er for dig, der har gået til Flow Yoga 1 regelmæssigt og som nu er klar til nye udfordringer. Flow Yoga 2 består af et enkelt langt og intensivt flow af stående stillinger.

Vælg Flow Yoga 2

Flow Yoga Extended

Holdet er en dynamisk yogaform, hvor yogastillingerne kædes sammen i et flow. Timen består primært af stående stillinger, der har til formål at styrke muskulaturen, øge udholdenheden og forbedre kredsløbet. Holdet varer 85 min.

Vælg Flow Yoga Extended

Hatha Yoga 

Hatha Yoga er for dig der ønsker at arbejde med dybere stillinger og stræk. I et roligt tempo gennemgås de klassiske yogastillinger, der strækker og styrker kroppen, samt løsner spændinger. Der arbejdes med at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. Vi laver flere stående stillinger hvor de store muskelgrupper bruges og giver varme i kroppen. Varmen giver bedre muligheder for at gå dybere ind i strækkene og stillingerne. Du vil gå fra timen med ro i sindet og velvære i kroppen.

Vælg Hatha Yoga

Hatha Yoga Extended

Holdet er for dig der ønsker at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. Målet med timen er at strække og styrke kroppen samt at løsne spændinger. Denne form for yoga er til dig, som ønsker at komme dybere ind i stillingerne. Holdet varer 85 min.

Vælg Hatha Yoga Extended

Hatha Yoga Intro

Har du kun prøvet yoga få gange før, eller er det første gang, så er dette holdet for dig. Her vil instruktøren gennemgå de klassiske yogastillinger i et roligt tempo og teknikken vil blive grundigt forklaret. Der tages udgangspunkt i dit niveau, og er fokus på at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed.

Vælg Hatha Yoga Intro

Heat Wave - Flow Yoga

Flow Yoga er en yogaform, hvor stillingerne kædes sammen i et flow. Holdet foregår i en holdsal der er opvarmet til 37 grader med infravarme. Varmen trænger dybt ind i musklerne og optimerer dine muligheder for at komme dybere ind i de forskellige stræk og positioner.

Vælg Heat Wave - Flow Yoga

Heat Wave - Hatha Yoga Extended

Ønsker du at forbedre din smidighed, styrke og balance, så er det her holdet for dig. Holdet foregår i en holdsal der er opvarmet med infravarme til 37 grader, hvilket give dig mulighed for at komme dybere ind i de forskellige stræk og stillinger. Holdet varer 90 minutter.

Vælg Heat Wave - Flow Yoga Extended

Heat Wave - Hatha Yoga

Heat Wave - Hatha Yoga er perfekt for dig der ønsker at komme dybere ind i de forskellige stræk og positioner yoga består af. Holdet foregår i en holdsal, der er opvarmet til 37 grader med infravarme. Varmen gør at musklerne hurtigere bliver gennemvarme og at du derfor kan forbedre din smidighed, styrke og balance.

Vælg Heat Wave - Hatha Yoga

Heat Wave - Hatha Yoga Extended

Ønsker du at forbedre din smidighed, styrke og balance, så er det her holdet for dig. Holdet foregår i en holdsal der er opvarmet med infravarme til 37 grader, hvilket give dig mulighed for at komme dybere ind i de forskellige stræk og stillinger. Holdet varer 90 minutter.

Vælg Heat Wave - Hatha Yoga Extended

Pilates 1

Pilates 1 er for dig der kender grundprincipperne indenfor Pilates og er fortrolig med basisøvelserne. Her vil vi sætte øvelserne sammen og udføre dem i et flow med kun få pauser. Du vil med garanti få sved på panden og blive udfordret på din udholdenhed.

Vælg Pilates 1

Pilates Intro

Vil du godt i gang med Pilates? Så kom med på en Intro time. Her vil instruktøren grundigt gennemgå grundprincipperne i Pilates, og du vil blive præsenteret for de oftest benyttede basisøvelser. Teknikken vil blive grundigt forklaret og tempoet er sat ned, så alle kan være med.

Vælg Pilates Intro

Power Yoga

Power Yoga er for dig, som er vant til at dyrke yoga, og som ønsker en intens og udfordrende yogatime. I Power Yoga er der fokus på styrke, udholdenhed, kredsløbstræning, balancetræning og kropskontrol. Du får styrket dine muskler og led samtidig med at du får en øget smidighed og balance.

Vælg Power Yoga