Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

FW Inspiration

7 genveje til at blive forelsket i fitness (igen)

Er det begyndt at føles, som om din træning bare er endnu en opgave, der skal krydses af på to-do listen, i stedet for at være noget du nyder at lave? Bare rolig, vi har allesammen prøvet det! 

Det kan føles meget lettere at træne, når man er topmotiveret. Og det er man tit, når man starter på noget nyt. Når motivationen er lav, kan det være en stor udfordring at holde fast i sin træning og at holde sig aktiv. Og selvom det også er vigtigt at huske at holde en pause en gang i mellem, så er regelmæssig motion virkelig vigtigt for vores fysiske og mentale velvære. At nyde sin træning er nøglen til at holde sig aktiv, så man kan opnå alle de mange fordele ved at træne.

Her er vores tip til at udvikle en fitnessrutine, du kommer til at elske og nyde: 

1. Vær god ved dig selv

Uanset om du er nybegynder, eller du har taget en pause fra træning og nu vil i gang igen, er det vigtigt, at du sætter realistiske forventninger. Hvis du sætter barren for højt, kan du hurtigt komme til at sætte dig selv under for stort pres, og det kan resultere i skuffelser, der kan gøre det svært at nyde sin træning. Giv dig selv tid til at komme ind i vanen. Husk, du kan altid bygge dig selv op fra der, hvor du er nu. Og hvis du giver dig tid til at skabe et solidt fundament, skaber du et godt udgangspunkt for succes i det lange løb.

2. Skab gode vaner

Det er nemmere at være vedholdende omkring din træning, hvis du får skabt noget struktur og lagt en plan for den. En måde at gøre det på kan være at udvælge bestemte dage i løbet af ugen til træning, som du ved, du kan holde fast i. Hvis du f.eks. ved, at det er realistisk, at du gør mandag, onsdag og fredag kl. 18.00 til din faste træningstid, så sørg for at sætte de dage i kalenderen. Det vil hjælpe dig til at gøre det til en god vane at træne. Uanset hvilken plan, du lægger for din træning, er det en god idé at skræddersy den til dine behov, præferencer og mål. Det vil gøre det meget nemmere at holde fast i træningen – og at nyde den! 

Læs også denne artikel om at skabe sunde vaner.

3. Sæt nogle mål

Udover struktur er det vigtigt, at du sætter dig nogle mål, som kan motivere dig til at træne. Tænk lidt over, hvad det er, du gerne vil opnå, og som vil gøre dig stolt af at have gennemføre projektet. Er det at kunne lave armbøjninger med perfekt teknik? Er det at gennemføre et 5 km. løb? Er det at lære at løfte vægte med den rigtige teknik? Er det at træne helt regelmæssigt 3 gange om ugen? Uanset hvilke mål, du sætter, kan de også være med til at sætte retningen for din træning og din tilgang til den.

4. Gør det, du elsker

Der findes så mange forskellige måder at bevæge sig på og få rørt kroppen. Og alle måder at røre sig på er lige gode, uanset om du foretrækker at gå, løbe, løfte vægte, danse eller dyrke sport. Når det handler om at holde dig aktiv og at nyde at træne, er det vigtigt at finde en måde at røre sig på, som du føler dig godt tilpas ved. Hvis du ikke ved, hvad du foretrækker endnu, er det helt fint. Brug noget tid på at prøve forskellige ting, til du finder dét, du bedst kan lide. Det kan være, der er bestemte øvelser, du godt kan lide at lave, eller bestemte fitnessmaskiner, du kan lide at bruge. Hvis du får dem med i dine træningsrutiner, vil det gøre det sjovere for dig at træne.

5. Træn med en ven

At træne med en partner eller en ven kan være en anden måde, du kan gøre det sjovere at træne på. Vi ved godt, at det kan virke lidt afskrækkende at skulle starte på noget nyt eller at vende tilbage til træningscentret efter en længere pause. Men hvis du har en til at støtte dig undervejs, kan det gøre en stor forskel, og det vil også være med til at holde dig til ilden.  I din Fitness World app kan du tilføje dine buddies og derefter følge dine træningsmakkere. Du vil blandt andet kunne se, når de tilmelder sig et hold eller en FWChallenge, og det gør det lettere at træne sammen. 

6. Sørg for at få nok hvile 

Det er lige så vigtigt at hvile, som det er at træne, når det handler om at holde sig aktiv. Det bliver desværre ofte overset. Overtræning kan føre til udmattelse og skader, der kan have en negativ påvirkning på dit velvære. Så sørg endelig for, at du får tilstrækkeligt med hvile mellem dine træningspas. Og hvis der kommer en dag, hvor kalenderen siger, at du skal til træning, men du bare ikke har energien til det, så er det okay at lytte til kroppen og træde et skridt tilbage for at tilpasse din træning til dine behov.

7. Flyt dit fokus

Det både kan og skal være sjovt at træne! Hvis du kan flytte dit fokus til alle de fordele, det giver at træne, og begynde at træne for at sætte pris på din krop og alle de fantastiske ting den kan, så kan det være med til at gøre din træning til en større fornøjelse.

Husk, at det kommer til at tage tid at vænne sig til det, når du starter på et nyt træningsprogram, eller når du skal til at komme i form igen. Hvis du går og bekymrer dig om, hvad de andre i træningscentret går og tænker om dig (en meget almindelig bekymring for nybegyndere), så mind dig selv om, at alle har været nybegyndere engang. Prøv at lade være med at sammenligne dig selv med alle mulige andre og fokusér i stedet på, hvor du er nu og på at fejre alle de små sejre, du opnår på vejen. Prøv at nyde processen med at arbejde på dine evner og forbedre dine vaner og på hvor godt tilpas, din træning får dig til at føle – i stedet for bare at gå og vente på, at du opnår dit store mål. Det fortjener du! 

Vi glæder os til at byde dig velkommen (tilbage) i vores fitnesscenter. Find dit nærmeste Fitness World-center og start din nye fitnessrejse i dag.