Der skal to til tango - og træning

Det er ikke altid let at komme ud af døren til træning. Men hvis din træningsmakker allerede er på vej på cyklen i regnvejr, eller du kan se frem til venindesnak over udstrækningen, så bliver sofaens fangearme mindre omklamrende. Mød tre par, som har gjort det til en vane at mødes over træningen, hvor der også er plads til snak og hygge.    

Af Camilla Boyhus Madsen & Jens Asbjørn Bøgen

Træningsdaten

Da Suzan og Mads Andersen, som begge er 30 år, mødte hinanden for lidt over to år siden fandt de hurtigt ud af, at de havde træning til fælles. De har begge fysisk krævende job, så træning er både en interesse og en nødvendighed. Deres fjerde date foregik derfor i det træningscenter på Christianshavn, hvor de begge to er kommet igennem mange år. Som for de fleste andre nyforelskede par på date, så ville de gerne gøre et godt indtryk på hinanden. 

”Vi trænede egentligt lidt hver for sig, mens vi holdt øje med den anden. Vi ville jo gerne imponere hinanden, fordi det var første gang. Det var det vigtigste lige der. Så jeg bænkede 50 kilo”, siger Suzan og griner. Mens Mads tilføjer: ”Så lavede jeg også bænkpres – selvfølgelig bare med flere kilo på.”

For Suzan og Mads Andersen handler træningen ikke kun om at holde formen.

”Vi bruger også træningen til at koble af og få snakket om arbejde. Det er vores fælles frirum”, siger Mads Andersen. 

Tyl, tiara og push-ups

Efter mange dates og cirka 650 timers fælles træning blev Suzan og Mads Andersen gift. Da de skulle beslutte, hvor deres bryllupsbilleder skulle tages var de ikke i tvivl. 

”Næsten alle par får taget bryllupsbilleder på stranden eller i skoven, men jeg synes det er lidt kliche-agtigt. Når nu vi bruger så meget tid på træning, så synes vi det kunne være sjovt at få taget billederne i vores lokale træningscenter. Så jeg skrev det til vores fotograf og hun synes det var fedt – det havde hun alligevel aldrig prøvet før”, siger Suzan Andersen. 
 

Fotos af Jade Omega Fotografi.

Træningsnaboer

Jakob Laust Hviid på 28 år ville gerne træne oftere, men han var træt af at træne alene. Bardia Varasteh, der er fire år ældre end Jakob, var derimod, efter eget udsagn, doven, og kom aldrig afsted til træning. Så da Jakob en dag efterlyste en træningsmakker på facebooksiden for det boligområde i det nordlige Aarhus, de begge bor i, skrev Bardia Varasteh med det samme. Det var i januar 2019, og her ni måneder efter træner de stadig sammen op til fire gange om ugen.

”Der er noget fedt i det sociale ved at mødes med en for at træne, og så giver det bare ekstra motivation at kunne følge hinandens udvikling og fremskridt”, forklarer Jakob Laust Hviid, da han bliver spurgt, hvorfor de stadig træner sammen.
For Bardia Varasteh var det desuden en bonus, at Jakob havde trænet før, de to mødte hinanden.

”Jeg havde kun svømmet lidt førhen, så det giver rigtig meget til min træning, at Jakob kan komme med små tips og tricks, når vi er nede i centret.”

Kulturelt kammeratskab

Når man tilbringer så mange timer sammen hver uge kunne man godt forestille sig, at det ville være nok for de fleste – men makkerskabet i fitnesscentret har også bredt sig til Jakob Laust Hviid og Bardia Varastehs hverdag udover træningen.

”Vi har været afsted til fodboldkamp, og jeg har prøvet at være med til et iransk nytår med Bardia og hans venner. Det er fedt med den slags oplevelser, for det bringer også noget ekstra til træningen, når man kender hinanden på et andet plan”, siger Jakob Laust Hviid.

Og selvom Bardia Varasteh har boet i Danmark i snart fire år, så har makkerskabet med Jakob Laust Hviid givet Bardia Varasteh mere end bare resultater med træningen. 

”Der er nogle kulturelle forskelle mellem iranere og danskere, som jeg forstår meget bedre efter, at jeg er begyndt at træne så meget med Jakob.”
 

Bike- og kaffeklubben

Claus Bjørklund, 49 år og Preben Olsen, 68 år drikker neskaffe af hvide plastickopper ved et bord i deres lokale træningscenter i Rødovre. For et år siden kendte de ikke hinanden, men nu mødes de og træner sammen på bike-hold flere gange om ugen. Faktisk er de en del af et firkløver – for normalt er Uffe og Bjørn også med til både bike-timerne og kaffedrikningen.

”Vi har alle fire været mange år i foreningslivet, så vi er nok meget socialt anlagt. Jeg kommer her selvfølgelig for træningens skyld, men det er ikke det samme, hvis gutterne ikke er her”, siger Claus.

Selvom de er nye bekendtskaber, så er der allerede en klar rollefordeling i firkløveret.  

Præsidenten og formanden for vittigheder

”Det er Preben, der er præsident. For han er her sgu hver dag. Hvis der først er et hold kl. 10, så starter han inde med vægttræning,” siger Claus og griner. 

Preben protesterer ikke. Men fortæller om Uffe, som ikke er med i dag.

”Uffe er formand for vittighederne. Hver gang han kommer til træning har han en ny vittighed med,” siger Preben og Claus fortsætter:  

”Vi fire mødes ved kaffebordet. Det er altid rart med en kop kaffe efter træning og så er det en mulighed for lige at fortælle dagens røverhistorier og vende verdenssituationen ”, siger Claus.