Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

FW Inspiration

Fællesskab fremfor konkurrence

Sport og træning har altid været en naturlig del af 82-årige Jørgen Walther-Larsens liv. Særligt sætter han pris på de sociale relationer og fællesskaber det har givet ham.

Det tager lidt tid før Jørgen Walther-Larsen har remset alle de sportsgrene op, som han har prøvet gennem sit liv. Som 6-årig satte han sin første orm på krogen, når han fiskede med sine to morbrødre, og da han blev høj nok til at kigge over billardbordet blev det kø og kegler, der fangede ham. Men badminton, løb, golf og sejlads har været der, hvor Jørgen Walter-Larsen har brugt allerflest timer. 

For tiden har han en fast ugentlig tradition, hvor han mødes med 12 andre mænd og spiller golf fra kl. 8-12. Bagefter drikker de en øl og sludrer.

”Det sociale betyder kolossalt meget. Jeg mistede min kone for 13 år siden, så det fællesskab jeg får, når jeg spiller golf og badminton betyder utroligt meget,”
siger Jørgen Walther-Larsen.

Vær åben

Lysten til at kaste sig ud i nye sportsgrene er for Jørgen Walther-Larsen dukket op, hvis en i omgangskredsen begyndte på noget nyt eller hvis han så et tv-program om noget han ikke tidligere havde prøvet. Han påpeger, at det vigtigste ikke er, hvorvidt man har fysikken det til – det skal nok komme. Det afgørende er ens tilgang.

”Man skal være åben og ikke bange for at gå ind i nye relationer. Det er meget vigtigt. Og nye relationer kan man få alle steder – både på golfbanen og i træningscenteret,”
siger Jørgen Walther-Larsen.

For de sociale relationer kan også være med til at forpligte én til at komme ud og afsted på den tidlige morgenløbetur.  

Løbemakkerne Balou, Dixie og Chica

Kl. 5.30 i over 30 år er Jørgen Walter-Larsen stået op og taget ud på sin morgenløbetur. Den var svær at aflyse, selv hvis det regnede, for han havde nogle meget dedikerede løbemakkere. 

”Gennem tiden har jeg haft tre boxer-hunde – Balou, Dixie og Chica, og de skulle jo ud og røres hver morgen. Men selv i de perioder, hvor jeg ikke havde en hund, der løb jeg om morgenen alligevel – det var ligesom blevet en vane,”
siger Jørgen Walther-Larsen.

Men for Jørgen Walter-Larsen vækkede de mange løbeture ikke nogen trang til at træne op til et maraton. Selve konkurrenceelementet har aldrig fyldt noget særligt for ham. Det er samværet med andre i og omkring sporten, der har gjort, at stort set hver eneste dag har budt på fysisk udfoldelse i mere end syv årtier.