Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

FW Inspiration

Kom tilbage i træningscentret efter en pause

Her får du gode råd til at vende tilbage til træningscentret efter en lang pause – uden at brænde ud, miste motivationen eller risikere en skade.

Sådan kommer du tilbage i træningscentret efter en lang pause

Det kan virke uoverskueligt at starte forfra i træningscentret, når du har holdt en lang pause. Sådan kommer du tilbage uden at brænde ud, miste motivationen eller risikere en skade.

Tag det roligt

Lad være med at overdrive, når du vender tilbage til træningscentret. Prøver du at gøre for meget, for hurtigt, bliver det for overvældende, og så brænder du ud. Vær ærlig overfor dig selv omkring dit træningsniveau. Hvis du presser dig selv for meget, risikerer du at få en skade eller det, der er værre. 

Hvis dit fravær fra træningscentret skyldes en skade, skal du have grønt lys fra din læge eller fysioterapeut, før du starter med at træne igen. Begynd med lav-intense øvelser, så du forbereder din krop på forøget aktivitet.

Find de øvelser, du bedst kan lide

Hvis du har problemer med motivationen, gælder det om at finde en ny måde at komme til at nyde din træning. Du kan for eksempel tilmelde dig et hold. 

Personligt træner i Fitness World Nicolai, siger:

“Vælg nogle øvelser på forhånd, som du ved, du godt kan lide. Hvis du tager til træning med en plan, du kender, får du et bedre træningspas. Book et hold med en instruktør, du kender, eller bed en af dine venner om at følges med dig. At træne i en gruppe med en instruktør er mere betryggende end at træde alene ind i træningslokalet og føle, at du ikke har været der i længe. Også selvom du bare starter med et 25-minutters hold.”

Lad være at være for hård ved dig selv

Det er let at komme til at sammenligne dig selv, hvor du er nu, med dig selv, da du trænede regelmæssigt. Og hvis du ikke har trænet i flere måneder, er det kun naturligt, hvis du oplever, at din styrke eller udholdenhed er blevet mindre. 

Det er helt afgørende, at du bevarer en positiv attitude – du skal nok komme stærkt igen og komme tilbage til det niveau, du havde, inden du holdt pause. 

Prøv disse begynderøvelser for at komme tilbage i træningsrytmen. Eller prøv at følge dette program: 

20 minutters styrketræning – start dit program med styrketræning, hvor du træner bestemte muskelgrupper. Brug håndvægte, maskiner eller din kropsvægt.
 
30 minutters konditionstræning – få pulsen i vejret med nogle enkle konditionsøvelser, det kan være både løbebånd, motionscykel, romaskine eller crosstrainer.

10 minutters udstrækning– stræk ud og få løsnet musklerne. Hvis det er et stykke tid siden, du sidst har trænet, kan du godt komme til at mærke det.

Forbered dig aftenen før

Gør dit træningsgrej klar aftenen før. Hvis du vågner op og ser, at dine træningssko, din hoodie, dine snacks og din drikkedunk allerede er klar til afgang, vil du føle, at du allerede er nået for langt til at give op. 

Personlig træner i Fitness World Nicolai, siger:

“I stedet for at lægge store planer for, hvor mange gange om ugen du skal træne denne gang, så fokusér på at komme afsted én gang. Gør alting klar aftenen før. Hvis det eneste, du skal gøre for at komme afsted, er at tage din træningstaske og komme ud af døren, er det mere sandsynligt, at du kommer afsted.”

10 minutter er godt nok

Det kan måske føles lidt skræmmende at skulle starte i træningscentret igen, men bare sørg for at bevare en positiv attitude og afstem dine forventninger. Det kan godt være, at du ikke føler dig som dit gamle jeg, men lad det ikke stoppe dig i at træne. 

Ved bare at træne lidt, begynder du allerede at blive stærkere. Hvis du ikke kommer afsted og ikke får trænet, bliver det bare nemmere at springe kommende træningspas over også.

At vende tilbage til træningscentret og de gode vaner efter en pause er ikke umuligt, men det kommer til at kræve hårdt arbejde og beslutsomhed. Fitness Worlds personlige trænere er klar til at give dig en hånd, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang igen. Få en gratis og uforpligtende samtale med en personlig træner og hør, hvad han eller hun kan gøre for dig. God træning!