Gå til hovedindhold

Egegårdsvej 61
2610 Rødovre

CVR. 25652991
Tlf.: 8888 7600

FW Inspiration

Sådan gavner træning dit mentale velvære

I Fitness World går vi meget op i alle de fantastiske fordele, det giver, når du bruger tid på din træning og på dit velvære. De positive virkninger af regelmæssig motion bliver ofte beskrevet og spænder vidt fra at gøre dit hjerte stærkere til at reducere din risiko for skader.

Men fitness kan meget mere end at gøre dig stærkere eller forandre dit fysiske helbred – træning kan også have utrolig positiv betydning for dit mentale helbred og velvære. Det har vist sig, at regelmæssig træning kan have en positiv indflydelse på angst Kilde: depression, stress, ADHD Kilde: og flere andre tilstande. Den måde, træning booster dit humør på, kan hjælpe dig til at sove bedre, få mere selvtillid og give dig nye, personlige mål at arbejde på. Vil du vide mere om, hvordan træning kan gavne dit mentale helbred? 

Så læs med her:

Motion frigiver glædeshormoner 

Når du træner, bliver forskellige naturlige stoffer frigivet i din krop. Et af dem er endorfiner, som bliver produceret i dit centralnervesystem. De påvirker nogle bestemte receptorer i hjernen for at reducere, hvor meget smerte du føler, og giver et boost af positivitet og nydelse. Det kan føre til en følelse af eufori, når du har trænet, og det er en helt naturlig og sund måde at føle sig veltilpas på.

Resultatet af det er, at regelmæssig træning kan være en hjælp mod mild og moderat depression, og det kan også være med til at bekæmpe angst og stress. Hvis du sørger for at få lagt motion og træning ind i dit ugeprogram, kan det altså være med til at holde dit mentale velvære ved lige.

Træning kan forbedre din søvn

Kilde - læs her!   

Hvis man ikke får en god nats søvn, stiger risikoen for, at man kommer til at føle sig trist, stresset, ængstelig eller vred, så trætheden virkelig kommer til at slide på ens mentale velvære. Forskellige studier har for nylig vist, at regelmæssig træning kan hjælpe med at sørge for, at både din krop og dit sind er veludhvilede, når vækkeuret ringer. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan ske:  

  • Bedre søvn  
  • Mindre søvnapnø  
  • Kortere tid om at falde i søvn 

Det resulterer i mindre søvnløshed og ængstelighed forbundet med søvn, og det betyder, at det bliver nemmere at falde i søvn, så du vågner frisk og veludhvilet op om morgenen.

Du kan blive en del af et fællesskab i fitnesscentret 

Som vi allesammen efterhånden nok har oplevet, kan isolation have en negativ effekt på mange aspekter af vores mentale velvære, lige fra at føle sig ensom til at mangle motivation. Regelmæssig træning i et fitnesscenter er ikke bare en måde at holde sig aktiv på, men det kan også hjælpe til at skabe struktur og rutiner i hverdagen. For ikke at tale om selve det at være sammen med andre mennesker i træningscentret.

Dine træningsmål kan give dig en ny retning 

Det med mental velvære og motivation kan godt bide sig selv lidt i halen. Mister du din lyst til at komme i gang og få trænet og dit drive til at opnå noget, kan det føre til, at du får det følelsesmæssigt værre – og så bliver det bare endnu sværere at komme ud af fjerene og give den en skalle for at komme i form. Det er ikke let at genskabe din tabte motivation, men der er måder, du kan udfordre dig selv til det, og en af dem er at sætte dig nogle mål. Langsigtede mål er helt fine, men kortsigtede mål, der er nemmere at opnå, kan være virkelig gode til at få dig selv ned i træningscentret igen. 

Ikke alene kan de hjælpe dig med at få dig tilbage i træningscentret, men de mål, du sætter dig, giver dig også noget at stræbe efter og, endnu vigtigere, nogle sejre du kan fejre. Og hvem kan ikke bruge nogle virkeligt gode grunde til at være oprigtigt stolt af sig selv?

Tjek vores guide til at opbygge sunde vaner for at få flere råd og tip om motivation.

Regelmæssig træning styrker din selvtillid 

Når du følger en konstant og regelmæssig træningsplan, har det den fantastiske bivirkning, at det giver dig et godt skud selvtillid. Hver gang du når et mål, du har sat dig, kan du klappe dig selv på skulderen og nyde din bedrift. Når du så også får en stærkere krop og bliver bedre til at løbe, ro, løfte, cykle eller bevæge dig mere og hurtigere end før, står det klart, at træning er en rigtig god måde at få mere selvtillid på.

Find mere information og inspiration i vores artikler. Her finder du blandt andet succeshistorier fra det virkelige liv og træningsforslag, der kan hjælpe dig på din rejse mod større velvære.

Rådgivning og støtte

Du må aldrig glemme, at det er helt okay, hvis du ikke føler dig okay. Du er ikke alene. Det siges, at 1 ud af 4 personer oplever mentale udfordringer hvert år. Hvis du oplever udfordringer med dit mentale helbred, er det vigtigt, at du taler med et familiemedlem, en ven eller en læge, du kan stole på, og at du får hjælp. Der findes også flere organisationer, som SIND og PsykInfo der står klar til at hjælpe med information og støtte.